IT & Digitalisering
Gymnasiefællesskabets IT afdeling supporterer i dag 14 gymnasier. Det drejer sig om Allerød Gymnasium, Aurehøj Gymnasium, Egedal Gymnasium, Espergærde Gymnasium, Gentofte HF, Greve Gymnasium, Helsingør Gymnasium, Himmelev Gymnasium, Køge Gymnasium, Nørre Gymnasium, Roskilde Gymnasium, Roskilde Katedralskole, Rungsted Gymnasium og Solrød Gymnasium.
I dag er der ansat otte medarbejdere til at varetage drift samt brugeradministration for gymnasierne, desuden har vi løbende IT-support elever.

Vores arbejdsopgaver kan deles op i to grupper:
Administrativt  – Hvor vi drifter alle nødvendige systemer for at administrationerne kan virke i dagligdagen. Det gælder blandt andet netværk, mailsystemer, PC'ere, printere og meget andet. Endvidere yder vi brugeradministration, support og drift af blandt andet 24 skolers ESDH løsning. Det administrative netværk dækker ca. 200 fuldtidsbrugere og yderligere ca. 800 mailbrugere. Der er ca. 200 arbejdsstationer med tilhørende printere og servere.

Undervisning – Her drifter vi alle nødvendige systemer for at undervisningen kan forløbe så smertefrit som muligt. Det gælder blandt andet netværk, WiFi, PC'ere, printere og meget andet. Undervisningsnetværket dækker ca. 11.500 brugere. Der er ca. 1.500 maskiner, +200 printere og en del servere. Fælles er at alle servere er centraliseret og lagt ind i et virtuelt miljø. Alle gymnasier har fiberforbindelser til de centrale servere. Generelt deltager vi også i forskellige projekter til udbygning/forbedring af den nuværende IT infrastruktur, ligesom vi står for centralt indkøb af hardware.